Til forsiden Login kursusudbydere Annoncering Kontakt

Acrobat Pro DC grundlæggende

Kursusinfo
Pris: 3.650 kr (ex. moms)
Varighed: 1 dag
Kviknummer: 19879 Udbyder: 4D A/S
Tilmelding

Vælg dato:

Afholdelsessted
4D A/S, Læderstræde 22 - 26, 2.sal, 1201 København K.
Amagertorv 21
1160 København K

Kursusmål
På kurset i Acrobat DC lærer du at skabe digitale dokumentforløb, at anvende korrekturfunktionen og at optimere dine PDF-dokumenter til tryk og til web.
Med Acrobat DC kan du nu lettere rette indhold som tekst og billeder, og mange arbejdsgange er blevet mere intuitive med den helt nye brugergrænseflade.
På kurset lærer du også, hvordan flere PDF-dokumenter kan samles og skilles ad, samt hvordan du kan arbejde med sidehoved/sidefod, vandmærker m.m. efter dokumenterne er konverteret.

Acrobat DC byder på flere Cloud-baserede funktioner til fx håndtering af juridisk bindende elektroniske eller digitale underskriftsprocesser. Du lærer, hvordan du gør dine dokumenter digitalt interaktive, og hvordan du kan sikre dine PDF-dokumenter med adgangskoder.

Dette kursus bliver afholdt af en Adobe Certified Instructor.

Undervisningen foregår i den engelske udgave af Acrobat DC. Ønsker du på kurset at arbejde med den danske udgave af programmet bedes du angive det ved tilmelding.

Deltagere
Kurset henvender sig til dig, der i det daglige arbejde, har brug for at konvertere filer om til PDF-format og bearbejde PDF-dokumenter.

Der stilles ingen krav om produktmæssige forudsætninger, men vi forudsætter, at du har arbejdet med PC før samt har kendskab til Windows brugergrænseflade.

Kurset er til dig, der arbejder med Acrobat DC. Undervisningen foregår i den engelske udgave af Acrobat DC, men ønsker du at arbejde med den danske udgave af programmet, bedes du angive det ved tilmelding.

Kursusmateriale
På kurset opnår du det højeste udbytte gennem en vekslen mellem teori, uddybende spørgsmål og praktiske øvelser. Til understøttelse af disse øvelser får du udleveret et gennemarbejdet kursusmateriale udviklet af 4D Konsulenterne specielt til dette kursus.

For at fastholde og udvikle din Acrobat kompetence anbefaler vi, at du anvender kursusmaterialet som et effektivt opslagsværk efter kurset. Rækker dette ikke, er du altid velkommen til at kontakte vores instruktører for uddybende spørgsmål m.m.

Kursus indhold

Introduktion til filformatet PDF

I dette modul vil du blive introduceret for PDF-formatet samt dets muligheder og begrænsninger. Du vil få en forståelse for hvad PDF-dokumenter bruges til, og du vil blive gjort opmærksom på forskellene på at oprette en PDF til internetbrug og til trykkerier.

  • Hvad er en PDF?
  • Hvordan dannes en PDF?
  • Optimering til web og til tryk


  • Introduktion til Adobe Reader og Acrobat

    Formålet med dette modul er at give dig et overblik over de involverede programmers opbygning og give dig forståelse for de begreber, der er relevante i forhold til dit daglige arbejde med programmerne. Du vil efterfølgende have forståelse for, hvordan du navigerer rundt i programmerne, samt hvordan du tilpasser brugerfladen til dit behov.

  • Menuer og værktøjslinjer
  • Navigation og søgning i PDF-dokumenter
  • Udskrift af PDF-dokumenter


  • Oprettelse af PDF

    Her vil du lære om de forskellige indgangsvinkler til at oprette PDF-dokumenter herunder konvertering af Microsoft Office-dokumenter, såsom Word-dokumenter og PowerPoint-præsentationer, samt muligheden for at sammensætte flere separate dokumenter i forlængelse af hinanden eller som en Portfolio. Du vil ligeledes lære, hvordan du beskytter dine PDF-dokumenter mod efterfølgende redigering eller anden uønsket tilgang.

  • Adobe Distiller og PDF Maker
  • Opret en PDF
  • Konvertering af Office dokumenter
  • Konvertering af andre dokumenttyper
  • Sikkerhed i PDF-dokumenter
  • Sammensæt flere dokumenter til en samlet PDF eller til en PDF Portfolio


  • Redigering af PDF-dokumenter

    Ønsker du at redigere i en PDF, kan Adobe Acrobat imødekomme dette behov i form af en række værktøjer, der giver dig mulighed for at ændre, slette og/eller indsætte mere tekst, ændre placering af, eller indsætte nye, billeder, slette sider og/eller ændre rækkefølgen af de eksisterende sider i dokumentet samt meget mere.

  • Indsæt, slet og justér rækkefølge af sider
  • Tekst- og objektredigering vha. TouchUp-værktøjerne


  • Interaktive PDF-dokumenter

    Dette modul vil fokusere på muligheden for at gøre dit PDF-dokument interaktivt i form af indsættelse af hyperlinks og lignende navigationsmuligheder, som vil gøre navigationen i dokumentet mere flydende for slutbrugeren, samt give et bedre overblik over dokumentets indhold.

  • Hyperlinks
  • Bogmærker
  • PDF som skærmpræsentation


  • Korrekturfunktionen i Acrobat Pro

    Er et dokument skrevet i et program, du ikke er sikker på andre parter har installeret, kan PDF-formatet bruges til korrekturlæsning af dokumentet. Dette modul vil gennemgå Adobe Acrobats glimrende korrekturværktøjer.

  • Gennemgang af korrekturværktøjerne
  • Reader-brugeres adgang til korrekturgangen
  • Sammenhæng med Microsoft Word


  • Multimedieindhold i PDF

    Med dette sidste modul sættes fokus på indsættelse af dynamisk indhold såsom Flash-bannere og videoklip, hvor du kan bestemme hvordan de skal afspilles, samt hvilke kontrolmuligheder slutbrugeren skal have til rådighed.

  • Indsæt Flash
  • Indsæt video



  • ----------------------------------------------------------------------------------------------------


    ----------------------------------------------------------------------------------------------------

    Spar helt op til 48% med et 4D Klippekort.



    Om 4D A/S

    4D A/S - dit sikre valg af IT-kurser
    4D er en af Danmarks førende private kursusudbydere. Vi er Microsoft Learning Partner og er den største leverandør af Office kurser målt på antal kurser, kursister, instruktører, omsætning, samt bredde og dybde af vores kursusudbud. Udover Office kurser har vi et stort udbud af Adobe kurser som InDesign, Photoshop, Illustrator m.m. samt... Læs mere