Adobe InDesign CS5 - Publikationer til internet og ebøger
Varighed: 2 dage
Kviknummer: 17106 Udbyder: 4D Konsulenterne A/S
Vælg dato:
Amagertorv 21
1160 København K
Kursusmål
På kurset i Adobe InDesign - publikationer til internet og e-bøger lærer du at bruge InDesign til at lave interaktive publikationer samt klargøre dokumenter til ebogsformatet ePub.
Du lærer at tage højde for "papirformater" til skærmlæsning, at arbejde med animationer og sideovergange i InDesign, interaktiv navigation i dokumenter, arbejde med hyperlinks, m.m. Endvidere får du tips og tricks til mange af de nye features i InDesign som ikke kun er beregnet til internetbrug.
Dette kursus bliver afholdt af en Adobe Certified Instructor.
Deltagere
Kurset henvender sig til dig der i dit daglige arbejde med InDesign har brug for at lave interaktive publikationer, nyhedsbreve der skal laves til en interaktiv pdf, eller produktkataloger der skal lægges ud som en navigerbar flash fil - i stil med publikationer som f.eks. supermarkeders udsalgsaviser.
Det forudsættes, at du har kendskab til InDesign på et niveau, der svarer til vores kursus InDesign grundlæggende.
Kursusmateriale
På kurset opnår du det højeste udbytte gennem en vekslen mellem teori, uddybende spørgsmål og praktiske øvelser. Til understøttelse af disse øvelser får du udleveret materiale udviklet af 4D specielt til dette kursus. Materialet retter sig til både den danske og engelske udgave af InDesign CS5.
For at fastholde og udvikle din kompetence anbefaler vi, at du anvender kursusmaterialet som et effektivt opslagsværk efter kurset. Rækker dette ikke, er du altid velkommen til at kontakte vores instruktører for uddybende spørgsmål m.m.
Kursus indhold
Introduktion til interaktive dokumenter i InDesign CS5
Med dette modul får du en grundlæggende forståelse for hvad det vil sige at designe til skærmlæsning. Du får en grundlæggende forståelse for hvordan du skal oprette dokumenter, hvilke detaljer du skal fokusere på, samt en introduktion til de værktøjer du skal bruge for at skabe animationer og interaktivitet i dine dokumenter.
Hyperlinks og krydsreferencer
Det skal være muligt at navigere i interaktive dokumenter. Dette modul tager derfor udgangspunkt i hvordan du opretter navigation i forhold til hyperlinks, krydsreferencer mv.
Interaktivitet i InDesign
Med InDesign CS5 er InDesign ikke blot et layout værktøj, men derimod et værktøj der gør dig i stand til at skabe spændende og innovative præsentationer og online magasiner. Dette modul tager udgangspunkt i de nye features i InDesign CS5 og du lærer at oprette knapper og animationer både til at styre sideovergange men også i forhold til enkelte elementer på siderne.
Arbejde med video og lyd i InDesign
Lyd og video er en integreret del af arbejdet med interaktive publikationer. Derfor lærer du på dette modul hvordan du indsætter og arbejder med lyd og video i InDesign samt hvordan du kan bruge knapper til at styre disse multimedie elementer.
Publicer dokument
Om end InDesign CS5 har fået en indbygget præsentationsvisning er det nødvendigt at eksportere dine dokumenter til andre formater, hvis du vil være sikker på at ramme flest muligt. Du lærer på dette modul at eksportere til PDF og SWF, samt hvordan du skal vælge de forskellige formater.
Fra InDesign til ePub
e-bøger vinder mere og mere indpas. Men når du skal lave e-bøger er der en del ting at være opmærksom på. Dette modul sætter fokus på hvordan du opsætter dit dokument og klargør det til e-pub. Endvidere får du tips og tricks til hvordan du kan gøre dine e-bøger endnu mere interessante og brugervenlige.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Dette kursus forudsætter at du har viden svarende til:
Adobe InDesign CS4-CS5 Grundlæggende
----------------------------------------------------------------------------------------------------
[b]Spar helt op til 40% med et 4D Klippekort.[/url]
Om 4D Konsulenterne A/S
Vi ved, hvad vi taler om...
Microsoft Office kurser, grafiske kurser og konsulent assistance
er vi eksperter i hos 4D Konsulenterne. Mere end 7000 tilfredse
kursister om året, nyder godt af vores gennemarbejdede
kursusmaterialer og højt kvalificerede undervisere.
Årets Microsoft Partner: 4D Konsulenterne er kåret af Microsoft som Årets Learning... Læs mere