Adobe Illustrator CS4-CS5 Grundlæggende
Varighed: 2 dage
Kviknummer: 15923 Udbyder: 4D Konsulenterne A/S
Vælg dato:
Amagertorv 21
1160 København K
Kursusmål
På kurset i Adobe Illustrator CS4-CS5 lærer du at skabe tegninger på computeren, herunder rentegning af logoer og andre billeder.
Du lærer at anvende de mange værktøjer og effekter i Illustrator til at danne vektorgrafik, der sikrer at dine tegninger, logoer m.m. er knivskarpe, uanset størrelse og output.
Du får et indblik i DTP-verdenen. Om hvornår du skal anvende vektorgrafik, og hvornår du skal anvende bitmap-grafik.
Dette kursus bliver afholdt af en Adobe Certified Instructor.
Deltagere
Kurset henvender sig til dig, der i dit daglige arbejde, har brug for at opbygge og redigere publikationer med Illustrator, lige fra brochurer og nyhedsbreve til kataloger og bøger.
Der stilles ingen krav om produktmæssige forudsætninger, men det antages, at du har arbejdet med PC før samt har kendskab til Windows brugergrænseflade.
Kursusmateriale
På kurset opnår du det højeste udbytte gennem en vekslen mellem teori, uddybende spørgsmål og praktiske øvelser. Til understøttelse af disse øvelser får du udleveret et opgavesæt samt en godkendt bog.
For at fastholde og udvikle din kompetence anbefaler vi, at du anvender kursusmaterialet som et effektivt opslagsværk efter kurset. Rækker dette ikke, er du altid velkommen til at kontakte vores instruktører for uddybende spørgsmål m.m.
Kursus indhold
Introduktion til Illustrator CS4/CS5
Formålet med dette modul er at give dig et overblik over programmets opbygning og begreber, der er relevante i forhold til dit daglige arbejde med Illustrator. Du vil efterfølgende have forståelse for hvordan du navigerer rundt i programmet, samt hvordan du tilpasser brugerfladen til dit behov.
Grundlæggende tegning i Illustrator CS4/CS5
I dette modul vil Illustrators grundlæggende tegneværktøjer blive gennemgået. Du vil således lære om tegning af figurer, skalering og anden figurhåndtering samt muligheden for at anvende Illustrators indbyggede figurbibliotek.
Arbejde med objekter
Her vil der være fokus på Illustrators værktøjer til at skalere, flytte og rotere oprettede figurer med. Illustrator kan hjælpe med præcisionen i forhold til at placere figurerne korrekt på siden. Der vil også vises værktøjer til at oprette mere avancerede figurer med.
Farver og farveforløb i Illustrator CS4/CS5
Her får du en forståelse for dels valg af farveskala (CMYK, RGB eller Pantone) samt hvorledes disse farver oprettes og anvendes i Illustrator dokumenter. Efter modulet kan du oprette dine egne farver, eksportere disse til brug i andre adobe programmer, samt anvende farverne på objekter i Illustrator.
Lag i Illustrator CS4/CS5
Med Lag i Illustrator vil du få et større overblik over de forskellige indholdsobjekter i dokumentet. Dette modul vil beskæftige sig med mulighederne for at låse, skjule og markere objekter samt ændre på rækkefølgen af objekterne ved hjælp af Lag-panelet.
Tekst og teksteffekter
Dette modul har til formål at give dig en forståelse for indtastning af tekst samt formatering af tekstens udseende. Efterfølgende kan du arbejde med tekstindstastning i Illustrator, formatering heraf samt have forståelse for hvorledes du importerer tekst fra andre dokumenter.
Forberedelse til tryk, PDF og til skærm
Det sidste modul på kurset har til formål at give dig en forståelse for oprettelsen af pdf'er med de rette indstillinger i forhold til hvilket medie dokumentet skal bruges til.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Efter dette kursus anbefaler vi dig at deltage på:
Adobe Illustrator CS4-CS5 Udvidet
----------------------------------------------------------------------------------------------------
[b]Spar helt op til 40% med et 4D Klippekort.[/url]
Om 4D Konsulenterne A/S
Vi ved, hvad vi taler om...
Microsoft Office kurser, grafiske kurser og konsulent assistance
er vi eksperter i hos 4D Konsulenterne. Mere end 7000 tilfredse
kursister om året, nyder godt af vores gennemarbejdede
kursusmaterialer og højt kvalificerede undervisere.
Årets Microsoft Partner: 4D Konsulenterne er kåret af Microsoft som Årets Learning... Læs mere