Business intelligence: Analyse af store databaser
Varighed: 270 dage
Kviknummer: 15585 Udbyder: it-vest - samarbejdende universiteter
Vælg dato:
Campus
9220 Aalborg Øst
Aalborg Universitet udbyder Business intelligence: analyse af store databaser som en fagpakke under Master i it.
Undervisningen foregår via enkelte seminarer og derimellem læsning, opgaveløsning og miniprojekter.
Mål og indhold
Business intelligence: analyse af store databaser giver dig et dybt kendskab til Business Intelligence - det vil sige teknologier og metoder, der hjælper brugeren med at træffe afgørelser ved hjælp af hurtig og præcis analyse af store mængder data. Du bliver i stand til at udvikle en komplet business intelligence-løsning med data warehouse, kuber, slutbrugerapplikationer og data mining.
Indholdet i fagpakken er i overskrifter:
- Data Warehousing.
- Multidimensionelle databaser.
- On-line Analytical Processing (OLAP).
- Vidensopdagelse i databaser, inkl. præprocessering.
- Fundamentale data mining metoder.
Business intelligence: Analyse af store databaser består af tre enkeltfag:
• Data warehousing og OLAP
• Data mining: vidensopdagelse i store databaser
• Avanceret business intelligence
Master i it
Business intelligence: analyse af store databaser indgår i den samlede mængde af fagpakker under Master i it, der udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet gennem it-vest samarbejdet. Se www.itev.dk.
Master i it er en fleksibelt opbygget masteruddannelse, hvor du kan vælge det eller de fag, du ønsker. Fagene er organiseret i tre specialiseringer:
• Softwarekonstruktion
• Organisation
• Interaktionsdesign & multimedier
Business intelligence: analyse af store databaser hører til specialiseringen Softwarekonstruktion.
Hver fagpakke under Master i it svarer til 15 ECTS-points. Hvis du ønsker det, kan du sammensætte fagpakker til en hel masteruddannelse på 60 ECTS.
Praktiske oplysninger
Undervisningen på Business intelligence: analyse af store databaser gennemføres af Aalborg Universitet.
Yderligere oplysninger: Aalborg Universitets Sekretariat for Efter- og Videreuddannelse, tlf. 9940 9420 eller mail: evu@aau.dk
Hjemmeside
www.master-it-vest.dk
Forudsætninger
Du kan blive optaget, hvis du har en diplomuddannelse i softwarekonstruktion, en bacheloruddannelse i datalogi eller tilsvarende samt to års relevant erhvervserfaring. Har du ikke en af de nævnte uddannelser, kan du søge optagelse efter individuel vurdering.
Kurset henvender sig til
Udviklere af business intelligence (BI) løsninger, der lærer at udvikle en komplet BI-løsning.
Business intelligence-arkitekter, der får et dybt kendskab til teknologierne og dermed kan designe en optimal løsning til et givet forretningsbehov.
Dataanalytikere, der til daglig arbejder med dataanalyse, men gennem fagpakken opnår ny viden om, hvordan den underliggende teknologi fungerer.
Om it-vest - samarbejdende universiteter
Få opgraderet dine it-kompetencer på universitetet
- Læs Master i it
Masteruddannelsen i it er efter- og videreuddannelse på universitetet
for personer, der arbejder professionelt med udvikling af
it, implementering af it og undervisning inden for it.
Du kan plukke fag efter behov eller skræddersy din efteruddannelse
inden for en af... Læs mere