It-lederen
Varighed: 150 dage
Kviknummer: 15578 Udbyder: it-vest - samarbejdende universiteter
Vælg dato:
Campus
9220 Aalborg Øst
Aalborg Universitet udbyder It-lederen som en fagpakke under Master i it.
Undervisningen foregår på deltid i en kombination af seminarer på universitetet, gruppedialog, aflevering af opgaver samt et afsluttende projektarbejde.
Mål og indhold
It-lederen tager sit afsæt i de udfordringer, som moderne it-organisationer og dermed også it-lederen står overfor i dag. Som deltager på fagpakken opnår du indsigt i de kompetencer, som moderne it-ledelse kræver, samtidig med at du gennem et personligt coachingforløb udbygger dine egne ledelseskompetencer.
Du opnår viden om og forståelse for it-teorier, -metoder og -modeller inden for følgende områder: It-ledelsesteori, it gruppeledelse og gruppedynamik, ledelse og coaching af it-medarbejdere, it-relateret kommunikation til bl.a. ledelsen, organisationen og egne medarbejdere, forandringsledelse med fokus på ledelse af it-relaterede forandringer.
It-lederens udfordringer i dag skal bl.a. ses i forhold til udnyttelsen af it overalt i organisationen i såvel produktudvikling, produktion som administration. Der er vedvarende udfordringer som følge af den øgede globalisering, og it-lederen udsættes for pres fra forretningen om it-dreven innovation, om bedre ledelse af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, om at levere synlig forretningsmæssig værdi m.v. It-lederen skal desuden være i stand til at kommunikere med forretningen og med eksterne interessenter som f.eks. leverandører og outsourcing partnere. Endelig skal it-lederen besidde evnen til at forstå de organisatoriske forandringer, som implementering af it fører med sig.
It-lederen indeholder tre enkeltfag:
• Lederrollen og gruppeledelse
• Kommunikation og forandringsledelse
• It-lederen i praksis
Master i it
It-lederen indgår i den samlede mængde af fagpakker under Master i it, der udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet gennem it-vest samarbejdet. Se www.master-it-vest.dk.
Master i it er en fleksibelt opbygget masteruddannelse, hvor du kan vælge det eller de fag, du ønsker. Uddannelsen har tre linjer:
• Softwarekonstruktion
• Organisation
• Interaktionsdesign og multimeder
It-lederen hører til linjen Organisation.
Hver fagpakke under Master i it svarer til 15 ECTS-points. Hvis du ønsker det, kan du sammensætte fagpakker til en hel masteruddannelse på 60 ECTS.
Praktiske oplysninger
Undervisningen på It-lederen gennemføres af Aalborg Universitet.
Yderligere oplysninger: Aalborg Universitets Sekretariat for Efter- og Videreuddannelse, tlf. 9940 9420 eller mail: evu@aau.dk
Hjemmeside
www.master-it-vest.dk
Forudsætninger
Du kan blive optaget, hvis du har en bacheloruddannelse i datalogi, en bacheloruddannelse i informationsvidenskab, en HA(dat.), en HD(I) eller tilsvarende samt to års relevant erhvervserfaring. Har du ikke en af de nævnte uddannelser, kan du søge optagelse efter individuel vurdering.
Kurset henvender sig til
It-ledere/-chefer/-direktører, it-konsulenter, it-projektledere samt kommende it-ledere.
Om it-vest - samarbejdende universiteter
Få opgraderet dine it-kompetencer på universitetet
- Læs Master i it
Masteruddannelsen i it er efter- og videreuddannelse på universitetet
for personer, der arbejder professionelt med udvikling af
it, implementering af it og undervisning inden for it.
Du kan plukke fag efter behov eller skræddersy din efteruddannelse
inden for en af... Læs mere