Til forsiden Login kursusudbydere Annoncering Kontakt

Interaktive fysiske produkter

Kursusinfo
Pris: 12.000 kr
Varighed: 150 dage
Kviknummer: 11133 Udbyder: it-vest - samarbejdende universiteter
Tilmelding

Vælg dato:

Afholdelses sted
Syddansk Universitet Sønderborg
Alsion 2
6400 Sønderborg

Syddansk Universitet udbyder Interaktive fysiske produkter som en fagpakke under Master i it.

Undervisningen gennemføres i en kombination af seminarer på Syddansk Universitet, Sønderborg, opgaveløsning og kommunikation via nettet.

Mål og indhold
Som deltager i fagpakken Interaktive fysiske produkter bliver du i stand til at forstå og designe interaktion og brugeroplevelser baseret på studier af brugere og deres omgivelser.

Uanset om man arbejder med udviklingen af industrielle anlæg, it-systemer eller fysiske produkter som f.eks. telefoner og musikafspillere, bliver kravene til interaktion og brugeroplevelse stadig højere, og flere virksomheder er begyndt at lægge vægt på, at ikke bare udseendet, men også oplevelsen af deres produkter, er central.

Med udgangspunkt i produkter fra dit daglige arbejde lærer du på fagpakken at udvikle fysisk interaktion som et alternativ til den skærmbaserede betjening, der i dag dominerer interaktion mellem brugere og produkter.

Fagpakken udvikler dine evner til at skabe fungerende prototyper af et produkt og involvere brugerne i afprøvning af den oplevede kvalitet.

Master i it
Interaktive fysiske produkter indgår i den samlede mængde af fagpakker under Master i it, der udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet gennem it-vest samarbejdet. Se www.master-it-vest.dk.

Master i it er en fleksibelt opbygget masteruddannelse, hvor du kan vælge det eller de fag, du ønsker. Uddannelsen har tre linjer:
• Softwarekonstruktion
• Organisation
• Interaktionsdesign og multimedier.
Interaktive fysiske produkter hører til linjen Interaktionsdesign og multimedier.

Hver fagpakke under Master i it svarer til 15 ECTS-points. Hvis du ønsker det, kan du sammensætte fagpakker til en hel masteruddannelse på 60 ECTS.

Praktiske oplysninger
Undervisningen på Interaktive fysiske produkter gennemføres af Syddansk Universitet i Sønderborg.

Yderligere oplysninger: Syddansk Universitet, tlf. 6550 1054.

Hjemmeside
www.master-it-vest.dk


Forudsætninger

Du kan blive optaget, hvis du har en bacheloruddannelse i datalogi, i informationsvidenskab, i multimedier - eller tilsvarende samt har mindst to års relevant erhvervserfaring. Har du ikke en af de nævnte uddannelser, kan du søge optagelse efter individuel vurdering.

Kurset henvender sig til

Udviklere, designere, ingeniører og undervisere.


Om it-vest - samarbejdende universiteter

Få opgraderet dine it-kompetencer på universitetet
- Læs Master i it


Masteruddannelsen i it er efter- og videreuddannelse på universitetet
for personer, der arbejder professionelt med udvikling af
it, implementering af it og undervisning inden for it.

Du kan plukke fag efter behov eller skræddersy din efteruddannelse
inden for en af... Læs mere