Webapplikationsudvikling
Varighed: 270 dage
Kviknummer: 11022 Udbyder: it-vest - samarbejdende universiteter
Vælg dato:
IT-byen Katrinebjerg, Åbogade 34
8200 Aarhus N
Aarhus Universitet udbyder Webapplikationsudvikling som en fagpakke under Master i it.
Undervisningen foregår på deltid i en kombination af seminarer på universitetet og kommunikation via nettet.
Mål og indhold
Webapplikationsudvikling beskæftiger sig både teoretisk og praktisk med konstruktion af interaktive multimedier på web.
Deltagerne får teoretiske kompetencer inden for hypertekst, hypermedier og webstandarder samt praktiske kompetencer i at designe interaktion til et større interaktivt website - herunder at strukturere, programmere og implementere sitet.
Webapplikationsudvikling indeholder tre enkeltfag:
• Hypertekst og hypermedier
• Webprogrammering
• Websitestrukturering og -implementering
Master i it
Webapplikationsudvikling indgår i den samlede mængde af fagpakker under Master i it, der udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet gennem it-vest samarbejdet. Se www.master-it-vest.dk.
Master i it er en fleksibelt opbygget masteruddannelse, hvor du kan vælge det eller de fag, du ønsker. Uddannelsen har tre linjer:
• Softwarekonstruktion
• Organisation
• Interaktionsdesign og multimedier
Webapplikationsudvikling hører til linjen Interaktionsdesign og multimedier.
Hver fagpakke under Master i it svarer til 15 ECTS-points. Hvis du ønsker det, kan du sammensætte fagpakker til en hel masteruddannelse på 60 ECTS.
Praktiske oplysninger
Undervisningen på Webapplikationsudvikling gennemføres af Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger: Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet, tlf. 8942 6761 eller mail: evu@au.dk
Hjemmeside
www.master-it-vest.dk
Forudsætninger
Du kan blive optaget, hvis du har en bacheloruddannelse i datalogi, i informationsvidenskab, i multimedier - eller tilsvarende samt har mindst to års relevant erhvervserfaring. Har du ikke en af de nævnte uddannelser, kan du søge optagelse efter individuel vurdering.
Kurset henvender sig til
Personer, der ønsker at kunne udvikle interaktive web-steder.
Om it-vest - samarbejdende universiteter
Få opgraderet dine it-kompetencer på universitetet
- Læs Master i it
Masteruddannelsen i it er efter- og videreuddannelse på universitetet
for personer, der arbejder professionelt med udvikling af
it, implementering af it og undervisning inden for it.
Du kan plukke fag efter behov eller skræddersy din efteruddannelse
inden for en af... Læs mere